Birthe's Madside

 

Majspandekager med spegeskinke og krydret dressing
Hovedretter - Personer: 4
  • Dressing:
  • ½ l Tykmælk
  • 1 Fed knust hvidløg
  • 2 tb Frisk, hakket basilikum
  • ½ ts Groft salt
  • Friskkværnet peber
  • Pandekagedej:
  • 1 ½ dl Majsmel (80 g)
  • 1 ½ dl Hvedemel (90 g)
  • ½ ts Groft salt
  • 2 Æg
  • 3 dl Mælk
  • 50 g Smeltet, afkølet smør
  • 1 ½ dl Majskerner fra dåse
  • Fyld:
  • 10 Halverede cherrytomater
  • 2 dl Icebergsalat i strimler
  • 6 sl Spegeskinke i tern

Dressing: Hæld tykmælken til afdrypning i et kaffefilter i ca. to timer. Rør den afdryppede tykmælk med hvidløg, basilikum, salt og peber og lad den stå koldt i ca. 30 min. Rør dressingen op og smag den til.

Pandekager: Bland majsmel, hvedemel og salt sammen og pisk æg og mælk i lidt efter lidt. Tilsæt smør og majskerner. Lad dejen hvile tildækket og koldt i en time. Bag pandekagerne (8 stk) i en teflonpande (ca. 14 cm i diameter) og hold dem varme.

Ved serveringen: Fordel fyldet på pandekagerne og hæld lidt dressing på. Fold pandekagerne sammen til "halvmåner" og server resten af dressingen i en skål ved siden af.

Kilde: "Karolines Køkken 4". Stine Hansen, 06 Sep 93

 

 

Birthe's Madside