Birthe's Madside

 

Tunfisk-snitte
Forret, Fisk - Personer: 4
  • 1 selleri
  • 4 skiver franskbrød
  • 1 salathoved
  • 1 dåse tunfisk (200 g)
  • 1 citron
  • salt
  • 3 spsk tomatpuré
  • 1 tomat
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 spsk ymer
  • 1 bakke karse
  • smør

Rens sellerien og kog den mør i letsaltet vand. Afkøl den. Skær sellerien i 4 tykke skiver. Skyl salatbladene og lad dem dryppe godt af. Udstik franskbrødskiverne til ringe med et glas og smør dem med smør. Læg salatblade på samt runde skiver af selleri. Bland tunfisk med lidt citronsaft og tomatpuré. Fordel blandingen over selleriskiverne. Garnér med tomatskiver, samt lidt mayonnaise rørt op med ymer og slut af med list karse på toppen. Læg en citronbåd på hver tallerken.

Tips: En rest kogt eller stegt kyllingekød, kan anvendes i stedet for tunfisk

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

Kilde: Michael Aggerholm, 11 Aug 93

 

 

Birthe's Madside