Birthe's Madside

 

Bagte porrer
Porrerne rækker til 2 personer som hovedret og 4 personer som forret.
  • 4 porrer, ikke for store

  • 25 g smør

  • muskatnød

  • 8-12 stk timiankviste

  • salt

  • peber

Skær det grønne og roddelen af porrerne. Skyl dem grundigt. Gem det grønne til et andet formål. Forvarm et ildfast fad.

Stik timiankviste ind i enderne af hver porre - mellem ringene. Smør fadet. Drys salt, knus peber og riv lidt muskatnød ned i fadet og vend porrerne rundt i smørret.

Hæld et par spsk vand ved og sæt fadet i ovnen - dækket med staniol - ca. 35 min ved 200 grader. Vend porrerne rundt et par gange undervejs.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside