Birthe's Madside

 

Brunkål

  • 1 lille hvidkålshoved, a ca. 1½ kg

  • 1-2 løg

  • 4 spsk sukker

  • 1 dl vand

  • evt lidt smør

  • salt

  • 500 g stribet flæsk

  • 500 g medister eller andet kød, f.eks. koldt, sprængt flæsk

  • god sennep

  • godt brød

Snit hvidkålen fint. Skær løgene i mindre stykker. Skær flæsket i lidt mindre stykker og brun den ved kraftig varme i en jerngryde. Tag flæsket op. Kom kålen ned i fedtet og brun det grundigt. Om nødvendigt kan der tilsættes lidt smør. Hæld imens sukkeret i en opvarmet stegegryde og smelt ved lavt blus uden omrøring til det er lysebrunt. Hæld kål og løg ned til sukkeret og brun videre. Kom til sidst vand ved og læg også flæsket ned til kålen. Læg låg på og kog retten ved jævn varme 40-50 minutter til både kål og flæsk er mørt. Steg et stykke medister eller giv andet kød til sammen med god sennep og godt brød.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside