Birthe's Madside

 

Karryfad med ananas og rosiner  
4 personer

Tilberedningstid: 1½ time

  • 1 kg kartofler

  • 2 løg

  • 1 dåse ananas (lille) - både frugt og saft anvendes

  • 150 g rosiner

  • 1 spsk olie

  • 2 spsk karry

  • 1 mørbrad (ca. 500 g)

  • 2 spsk sojasauce

  • ¼ dl bouillon

  • 1 dl fløde

  • 1 tsk groft salt

  1. Kartoflerne skrælles og skæres i meget tynde skiver. Løgene skæres ligeledes i meget tynde skiver, og ananasringene deles i 8 dele hver.

  2. I et stort ildfast fad lægges lagvis kartofler, løg, ananas og rosiner. Start og slut med kartofler.

  3. Olien varmes på en pande sammen med karryen. Mørbraden, som er afpudset og skåret i 2 cm tykke skiver (tryk med let flade) brunes på begge sider. Mørbradstykkerne presses ned i kartoflerne, så de ligger lige i overfladen.

  4. Ananassaft, sojasauce, bouillon og fløde hældes på panden, hvorpå mørbradstykkerne blev brunet. Det hele gives et opkog, smages til med salt og hældes over kartoffelfadet.

  5. Fadet sættes i ovnen i en time ved 200¤. De første 45 min. tildækket med stanniol.

Serveres med mangochutney.

Kilde: Ernærings- og husholdningsøkonom Karin Andresen, Forbrugerrådet

 

 

Birthe's Madside