Birthe's Madside

 

Kartofler som i Rioja
4-6 personer
  • 500 g kartofler (ikke bagekartofler)

  • 100 g chorizo eller anden pølse med paprika

  • 2 fed hvidløg

  • ½ løg

  • olivenolie

  • 1 laurbærblad

  • paprika

  • salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i stykker på størrelse med store fed hvidløg. Hæld olivenolie i bunden af en sauterpande. Hak løg og hvidløg, skær pølsen i skiver, og sauter det hele i olien. Kom kartofler og 1 laurbærblad ved. Drys med lidt paprika. Krydr med salt og peber og hæld vand på, så det dækker halvt.

Lad retten simre 20-30 min. til kartoflerne er møre, uden at være kogt ud, og til væsken er tyknet. Lad gerne retten trække 15 minutter før servering.

Servering: Giv f.eks. flåede marinerede peberfrugter til.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside