Birthe's Madside

 

Tortillas de harina de trigo, hvedemelstortillas
Mexicansk 18 stk
  • 1 spsk salt
  • 450 g hvedemel
  • 75 g ukrydret svinefedt
  • 2 3/4 dl håndvarmt vand

Sæt en tykbundet stegepande over for jævn varme (uden fedtstof af nogen art) og varm den op, til en vanddråbe sprutter på den. Sigt salt og mel sammen med melet. Tilsæt det håndvarme vand langsomt. Mængden kan variere lidt, alt efter hvilken type mel man bruger, dog højst 1 teskefuld eller 2. Ælt dejen på et meldrysset bord med melede hænder, indtil den ikke hænger i længere, men den må ikke blive hård. Hold dejen tildækket med et varmt og fugtigt klæde, mens du ruller tortillaerne ud. Tag ca. 45 g dej ad gangen og ælt den ved at folde den baglæns omkring sig selv. Derefter formes den til en lille kugle, som trykkes flad. Læg den fladtrykte kugle på et meldrysset bord eller bræt og rul den ud med en melet kagerulle, indtil den er så tynd, at du kan se igennem dejen. Skær tortillaerne ud i cirkler med diameter ca. 24 cm. Tag hver enkelt tortilla op og anbring den forsigtigt på den moderat varme plade eller stegepande. Sørg for, at den ligger helt fladt, og at der ikke er nogen folder i dejen. Tortillaen bliver en smule tykkere under bagningen, og der danner sig små blærer. Bag tortillaerne ca. 40 sek. På den ene side og 30 sek. på den anden. De skal føles tunge og slatne, bløde og smidige når de er færdige.

 

 

Birthe's Madside