Birthe's Madside

 

Tortillas de ma¡z
Mexicansk 30 stk
  • 550 g masa harina (majsmel)
  • 100 g hvedemel
  • 6 dl varmt vand

Sæt en tykbundet stegepande eller bageplade over for middel varme og varm den op til den syder når man lader en dråbe vand falde ned på den. Imens blandes de to slags mel, og vandet tilsættes lidt efter lidt. Ælt denne dej nøjagtigt som enhver anden brøddej, 5 min. i el-mixer eller 10 min. med hånden. Majsmel kan aldrig æltes for meget. Dejen er klar, når en lille kugle ikke opløser sig, når man kommer den i et glas med koldt vand. Tag 1 topspsk. dej og form den til en lille kugle mellem håndfladerne. Luk tortillapressen op og læg et stykke bagepapir eller vokset papir på det underste bræt med den voksede side opad. Læg dejkuglen midt på papiret, en smule nærmere håndtaget end midten. Læg et andet stykke papir over med den voksede side nedad mod dejen. Luk tortilla pressen sammen og pres håndtaget ned. Pres blidt med den ene hånd og hold fast om det øverste af håndtaget med den anden. Luk pressen op og se efter, hvor tyk tortillaen er. Den bør ikke være tykkere end en 10-krone. Hvis den er for tyk, lukkes pressen til igen og presses lidt hårdere sammen. Når tortillaen har den rette tykkelse, tages det øverste stykke papir væk, og tortillaen tages op i hånden sammen med det underste stykke papir. Læg tortillaen med oversiden nedad på den varme pande eller plade, og lad den blive liggende i ca. et minut. Når tortillaen er bagt på den ene side, begynder kanterne at vende opad. Så vendes den og bages et halvt min. på de anden side, hvoerefter den vendes igen og presses let på midten, så den bobler op. De færdige tortillaer kan holde sig i køleskabet i ca. en uge i tæt tillukkede plastposer. Eller fryses ned.

 

 

Birthe's Madside